Vi har mange fælles aktiviteter
Vi har mange årlige aktiviteter - også på tværs af friskole og børnehus. Aktiviteterne skaber sammenhold på tværs af alder og understøtter vores fællesskab. Det gør, at vi har blik for hinanden, uanset om vi til dagligt går i vuggestue, børnehave, 0.klasse eller 8. klasse.
Store og små trives sammen
Noget af det særlige på Egense Friskole er, at vores mindste elever og vores store elever har positivt samvær med hinanden. De store er vant til at hjælpe de små og de små er ikke bange for de store, eller bange for at spørge dem om hjælp for den slags skyld.
Vi har eksempelvis kørt projekter med "læse-makkere", hvor en stor elev matches med en lille. Her skal den store elev læse højt for den lille og det er en særlig oplevelse for begge parter.