friplads på egense friskole
Det koster et forældrebetalt bidrag at have dit barn indmeldt på Egense Friskole. Beløbet kalder vi for 'skolepenge'. Du kan se pris for skole og Fritter her. Du kan dog, afhængig af din indkomst, søge om friplads og/eller nedsættelse af din egenbetaling til dit barn. Du kan få tilskud til nedsættelse af både skolepenge og prisen for Fritter (SFO)
bidraget kommer fra fordelingssekretariatet
Egense Friskole tager ikke stilling til, om dit barn kan få tilskud til friplads. Det gør i stedet Fordelingssekretariatet for friskoler og private skoler, som også står for at udbetale tilskuddet til Egense Friskole, så dit eget bidrag til skolen nedsættes. Ansøgningsprocessen går dog igennem os og vi hjælper dig gerne.
Søg friplads for et år ad gangen
Hvert år inden skolestart udfylder du et ansøgningsskema, som du får udleveret af Egense Friskole, når du tilmelder dit barn. Når du har udfyldt skemaet, afleverer du skemaet igen til skolen, som sørger for, at din ansøgning videresendes til Fordelingssekretariatet.