Vil du gerne forbedre dit barns grovmotorik og få tips til, hvordan du aktivere barnet hjemme? Kurset er målrettet børn i alderen 6 til 18 måneder og foregår over 3 torsdage i juni. Forløbet er gratis.
Formål
Deltagerne lærer aktiviteter, som kan bruges til kreativ grundmotorisk træning af børn derhjemme.
Indhold
Deltagerne får kendskab til, hvordan de kan aktivere deres små børn hjemme i stuen. Aktiviteterne inkluderer sanseintegration og kropsbevidsthed. Der vil være lette blindebuklege, hvor hænderne bruges til at genkende fx andre børn og voksne. Desuden vil der være lege med stilhed og lyd, hvor man mærker forskellen i kropsbrug alt efter, hvad man gør. Legene inkluderer krydsbevægelse og pasbevægelse, som udforsker fleksibilitet og styrke. Fokus vil også være på balancelege og sansetræning, der kan hjælpe børn med grovmotoriske bevægelser og udvikle umiddelbare sociale færdigheder.
Målgruppe
Hjemmepassere og forældre på barsel.
Varighed
3 x 1 time inkl. pauser.
Praktiske forhold
Børnene deltager i kurset sammen med forældrene. Der er plads til 5 børn i alderen 6 til 18 måneder og deres forældre. Forløbet er gratis, men vi vil gerne have, at I forpligter jer til at deltage i alle tre moduler. Kurset finder sted i Egense Forsamlingshus den 13., 20. og 27. juni kl. 10.30 til 11.30.
Tilmelding:
info@egefrisk.dk indtil 12.06.24 - først til mølle.princip.
Undervisere:
Sara Vinther Jensen og Artur Stryjak