Mini-Dus i egense 2024
Vi er glade for at præsentere vores Mini-DUS-program, som vi tilbyder i samarbejde med Egense Naturbørnehave. Vores mål er at skabe den bedste skolestart for dit barn ved at sikre en blid og harmonisk overgang fra børnehave til skole.
Hvis dit barn skal i skole til august 2024, er det muligt for det at begynde i Mini-DUS hos Egense Friskole allerede fra januar 2024. Det gælder uanset, om dit barn forinden går i Egense Børnehave, en anden børnehave eller har eventuelt har været hjemmepasset.
mini-dus giver en tryg skolestart
Mini-Dussen i Egense fungerer som et pasningstilbud i stil med børnehave fra januar 2024, men tilbuddet har fokus på den kommende skolestart i Egense Friskole til august. Mini-Dussens børn har deres egen gruppe og forberedes langsomt på den overgang, der er fra børnehave til skole.
Vi har allerede tilmeldt 5 børnehavebørn til vores Mini-DUS-program, som bliver klassekammerater med dit barn.
fokus på leg og tilknytning
I Mini-DUS fokuserer vi på at etablere positive relationer til skolen, så børnene føler sig trygge og glæder sig til deres første skoleoplevelse.
Undervisningen vil blive leveret af vores erfarne børnehavepædagoger i samarbejde med skolelederen, Artur Stryjak, der har gode erfaringer fra Center for Leg og Bevægelse med at skabe læring gennem leg. Du kan se vores personale her.
I løbet af de 6 måneder, dit barn tilbringer i Mini-DUS, vil de deltage i friskolens morgensamlinger, der inkluderer historiefortælling, sang og bevægelse. Efter morgensamlingen vil børnene deltage i forskellige aktiviteter i deres eget Mini-DUS lokale, hvor de vil møde skolens lærere.
Skolestart august 2024
Efter afslutningen af Mini-DUS-programmet i august 2024 vil børnene starte i deres egen 0-klasse. Her vil de lære på en legende måde om bogstaver, tal, rim og remser, 10er venner og geometriske former.
Børnene vil blive introduceret til små bøger, hvor de får en oplevelse af at læse selv og sammen med en læsemakker. Alt dette vil blive krydret med masser af leg og bevægelse, gode pauser til mad og drikke, gåture i vores skønne natur, svømmelektioner og ture ud af huset i skolens minibus.
Vi prioriterer et tæt og givende samarbejde med forældrene, som er rygsøjlen i vores friskole.
skolens samarbejdspartnere
Vi er en lille skole med store ambitioner for jeres børns fremtid, og derfor har vi flere samarbejdspartnere for at skabe et unikt skoletilbud, som I ikke kan finde andre steder. Vi samarbejder bl.a. med